billede

LIDT OM MIG SELV

Jeg er en årgang 1947.
Gift med Jørgen. Vi har 2 voksne sønner. Stefan (1984) er uddannet Multimediedesigner og Glenn (1986) er uddannet bindevævsmassageterapeut udbygget med A.L.T. ansigtsløftningsteknik. Glenn behandler her i klinikken. Kom og prøv det. Det er virkeligt behageligt og effektivt. Desuden er Glenn uddannet Body-sds Kropsterapeut. Og Stefan står selvfølgelig med glæde til rådighed for hjælp til hjemmesider. Stefan er i øvrigt politibetjent i Helsingør

Jeg blev færdiguddannet som Mensendiecklærer i 1980 og har undervist siden i mit eget Mensendieck institut på min hjemmeadresse.

Jeg har selvfølgelig løbende fulgt min uddannelse fra Dansk Mensendieck Forbunds skole op med kurser, seminarer mm. Ligeledes er vi mange Mensendieck lærere, der jævnligt mødes bl.a. for at udveksle oplevelser og erfaringer således, at vi hele tiden udvikler os og holder hos a jour med udviklingen indenfor vores spændende fælles interesser.

Min interesse for Mensendieck gymnastik startede i 1972, hvor jeg som så mange andre - den gang som nu - havde ryg problemer. Det skal siges, jeg har dyrket meget sport, gymnastik, jazzballet, akrobatik, step m.m. Min fysioterapeut anbefalede mig Mensendieck gymnastik, da hun ikke kunne hjælpe mig.

Det er det bedste jeg har gjort for mig selv i mit liv. Jeg blev så overrasket over den virkning Mensendieck gymnastikken havde ikke bare på ryggen, men på hele kroppen og dens funktion, så musklerne igen arbejdede symmetrisk. Jeg blev så begejstret over denne form for virkning / behandling, at jeg af idealistiske grunde absolut måtte hjælpe mine medmennesker, som var / er i samme situation som jeg selv, hvorfor jeg besluttede at tage Mensendieck uddannelsen.

Jeg har aldrig fortrudt min beslutning - tværtimod. Det er så givende at kunne hjælpe andre og ikke mindst at kunne give værktøjer videre, som er anvendeligt hele livet igennem. Har man først lært at arbejde med Mensendieck gymnastikkens principper, glemmer man det aldrig.

Jeg får så mange positive tilbagemeldinger fra mine elever, der er forundret over så relative hurtige resultater, som Mensendieck gymnastikken giver dem. Det gør mig meget glad og stolt over at være Mensendieck lærer og taknemmelig for at have lært at kunne analysere kroppens anatomi og funktioner, så jeg kan hjælpe mine elever til ikke at belaster deres krop unødigt, samt at skabe mere energi og overskud i deres hverdag.

Det vil glæde mig meget, hvis du vil give mig lov til at give dig nogle værktøjer, du kan bruge i din fremtid og dermed få dig til at fungere mere optimalt.

Du er altid velkommen til at kontakte mig. Du vil aldrig finde et ubelejligt tidspunkt. Er jeg optaget, ringer eller skriver jeg tilbage så hurtigt som muligt.

På snarligt gensyn din fremtidige ”kropsterapeut” Tenna